Anonym (mig)
Fra da jeg var 6 mdr blev min mor alkoholiker, min far gemte sig i arbejde, havde heldigvis mine bedste forældre som passede mig de dage hvor ingen vidste hvor min mor var, mine forældre valgte at tage mig fra børnehaven pga en skat bøde de havde fået, så kom jeg i skole da jeg blev gammel nok. Var tit med de andre, havde mange såkaldte venner, indtil i 4 klasse da je kom på en speciel klasse, så begyndte de at se anderledes på mig, i frikvarteret løb de efter mig og jeg gemte mig tit på badeværelset mens de kastede vand efter mig og tyggegummi, det var så slemt jeg ringede til mine forældre tit og gik grædende hjem! Men da jeg boede i en lille by havde jeg ikke mulighed for at skifte skole, tiden gik i folkeskole og min mor ændre sig ikke. Hun hadet mig faktisk, hun havde troet mig med at slå mig ihjel og min søster som er syv år ældre hjalp mig altid, nu hvor jeg er blevet "voksen" har jeg fået ar som social angst og kan ikke mærke mig selv, men igennem min værste år er gået. Og jeg er glad for at jeg har kæmpet en sådan en lang kamp! Mit budskab er til dem som bliver mobbet er! Kæmp og tro på dig selv!!
